B82 Virum
Fodboldklubben B82 Virum
Det sociale og glæden ved at spille fodbold er i højsædet.
Alle spiller kampe, og ingen er faste bænkevarmere.
Vores filosofi omkring fodbold er, at det sociale og glæden ved at spille fodbold giver et
fasttømret hold med et godt kammeratskab. Et fornuftigt sammensat trænerteam omkring hvert hold med
masser af boldleg giver et homogent hold, sammenhold og venskab, hvor resultaterne ikke er det
eneste der tæller.
Glimt fra dagligdagen i B82
Lagt op den 30-10-2024 10:07
For første gang i 17 år drog B82 til udlandet. Det skete i efterårsferien med en 6-dages tur til Bibione nord for Venedig i Italien.
Og på alle måder en stor succes! Tre årgange, 2012, 2013 og 2014, trænere og forældre, i alt 61 personer på tur!
Dejligt ferieresort med flotte bungalows, meget stor swimmingpool, fuld pension samt to gange 24 timers bustur med skønne chauffører i Arnt og Kim fra Vikingbus.
20 grader, masser af god fodbold, en fjerdeplads, en andenplads og en førsteplads. Tre hold afsted og tre pokaler med hjem!
Du se flere glimt fra dagligdagen på vores blog!
Træning skal være leg
B82 ønsker, at der i al træning lægges vægt på, at indlæringen foregår på en sjov og udviklende måde og med alsidig kropsudfoldelse. Herved får børnene tilgodeset deres fysiske og sociale udvikling og får samtidig skabt det bedste grundlag for at kunne udvikle sig alsidigt rent fodboldmæssigt. Derfor lægges hovedvægten af træningen på organiseret leg med bold.
Træning skal være afvekslende
B82 lægger vægt på, at indlæringen foregår på en sjov og udviklende måde med spillernes ønsker i centrum - i størstedelen af tiden. Træningen består af både teknisk træning og begyndende taktiske elementer. Alsidigheden i øvelsesvalget øger spillernes tekniske formåen og forbedrer deres evne til at tænke fodbold.
Træning skal indeholde ’Én bold per spiller’
B82 ønsker at fremme den tekniske fodbold, og som udgangspunkt foregår træningen derfor med én bold per spiller. Det tilstræbes altså, at al træning foregår med bold, og for de yngste årgange laves ingen konditionstræning. Her fokuseres i stedet udelukkende på teknisk træning.
Træning i at spille flere pladser
B82 opfordrer til, at vores trænere lærer spillerne at spille mange forskellige pladser. For tidlig specialisering mindsker børnenes tekniske formåen på længere sigt og giver ingen fodboldmæssige fordele. Det tilstræbes derudover, at alle spillere - i kampsituationer - prøver at spille flere forskellige pladser. Det giver større muligheder for individuel udvikling og skaber på sigt bedre fodboldspillere.
Tak til klubbens sponsorer!