B82 Virum

B82 Børneklub

B82 - En DBU Børneklub

Sidst opdateret den 21. Oktober 2022.

B-82 og DBU's Børnesyn

B-82 har i mere end 40 år fungeret som en bredde fodboldklub for børn, unge og voksne. Vores vision lyder:

”Det sociale og glæden ved at spille fodbold er i højsædet. Alle spiller kampe, og ingen er faste bænkevarmere. Vores filosofi omkring fodbold er, at det sociale og glæden ved at spille fodbold giver et fasttømret hold med et godt kammeratskab. Et fornuftigt sammensat trænerteam omkring hvert hold med masser af boldleg giver et homogent hold, sammenhold og venskab, hvor resultaterne ikke er det eneste der tæller.”

I fodboldklubben B-82, Virum, arbejdes der for og med bredden i fodbold. Det betyder ikke, at klubben, eller rettere holdene i klubben, ikke har ambitioner, for det har man. Men ambitionerne følger holdene og den diversitet som er på de enkelte hold. Det gælder ikke om at man skal være den bedste i den bedste række. Holdene er baseret på individernes kunnen og det som vi kan udvikle dem til som hold.

Da vi første gang hørte om DBU's ”Strategi for Dansk Børnefodbold” klappede vi derfor i vores hænder, vi havde følelsen af, at DBU havde været på besøg, så meget ligner strategien den måde vi arbejder på i dagligdagen.

Derfor er det da også helt naturligt at B-82 har indgået en samarbejdsaftale med DBU om at indgå i et klubudviklingsforløb, der har til formål at gøre klubben til DBU Børneklub.

Det vil kræve at vi få dokumenteret alt omkring vores børnefodbold og det er vi derfor gået i gang med.

Her på vores hjemmeside vil vi opbygge et helt afsnit omkring DBU's Børnesyn og deraf afledte emner.

Vi er ikke i tvivl om, at når I løbende får læst dette, vil I nikke genkendende til at ”det er det vi altid har gjort”, nu er det bare på tryk.

DBU's ”Strategi for Dansk Børnefodbold” er rettet mod børn i alderen 4-12 år, altså det vi også kalder U5-U13, her i klubben synes vi også at vi udøver rigtig meget af strategien på vores ungdomshold, senior- og Fitnesshold.

Derfor, følg med her på siderne, læs, forstå, stil spørgsmål og lad dig måske inspirere til at deltage i klubbens arbejde med de dejlige børn, unge og ældre.

Hvad er DBU''s Børnesyn? (delvis uddrag fra DBU's hjemmeside)

Med DBU's Børnesyn sættes fodboldbørns behov og udvikling i centrum, og det er forbundets børneværdigrundlag, som skal sikre, at fodboldbørn overalt i Danmark har samme rettigheder.

Børnesynet er til for at give alle fodboldbørn lige muligheder og positive oplevelser hver gang de spiller fodbold.

DBU's Børnesyn er ikke en lov, som man kan dømmes og straffes efter. I stedet er den en række værdiretningslinjer, som de voksne ansvarlige, der organiserer børnefodbold, har en etisk pligt overfor børn til at efterleve.

Det nye børnesyn vil påvirke og aflede nye effekter, som vil justere på, hvordan vi i dag agerer f.eks. med hensyn til klubskifter, tilbud om ekstra træninger til alle børn, mulighed for større fleksibilitet, forventning om at børnetrænere vil lade sig uddanne for blot at nævne nogle.

DBU's nye Børnesyn består af 12 rettigheder og 10 børneløfter.

Med inspiration fra FN's børnekonvention beskrives barnets grundlæggende rettigheder til fodbold og de suppleres med børneløfterne som er handlingsanvisende for, hvordan børnetræneren og andre voksne pædagogisk arbejder med børnene i fodboldmæssige sammenhænge.

Børnesynet er tænkt til at bidrage til at skabe en stærk kultur og bringe aktørerne i børnefodbolden sammen. Skabe en kultur der sikrer en fælles forståelse, sikrer sammenhængskraft og fælles retning i dansk børnefodbold med børnenes ret i centrum.

Børnesynet vil altid kunne hjælpe os med at finde vej og finde hjem igen, også når vi er faret vild, og det vil huske os på, at børn er mennesker, der er på vej, og at vi derfor må træde varsomt.

DBU's Børnerettigheder

DBU's børnerettigheder er spillerens grundlæggende rettigheder som barn, som skal respekteres og efterleves.

1) Alle børn har ret til fodbold

  • Fodboldledere og trænere skal sikre kvalificerede fodboldtilbud til alle børn, der viser interesse for at spille fodbold
  • Ingen børn må afvises af fodbolden

2) Alle børn har ret til fodbold uden nogen form for diskrimination

  • At alle børn har ret til fodbold uden nogen form for diskrimination, betyder nemlig, at ingen favoriseres eller udelukkes på grund af for eksempel deres køn, hudfarve eller kompetencer med bolden. Det betyder for eksempel, at pige- og drengehold har lige meget ret til at spille på de bedste baner, at første- og tredjeholdet har lige meget ret til materialer, træningstilbud og økonomiske ressourcer fra klubben, og at alle fodboldbørn i klubben har lige adgang til uddannede trænere.
  • Alle børn har også lige meget ret til at blive tilbudt at spille kamp og til lige meget spilletid i den enkelte kamp uanset deres fodboldmæssige kompetenceniveau.

    Det tidligere Halvdelen Af Kampene-princip (HAK-princippet) er erstattet med princippet om Lige Meget Spilletid. Det går, som navnet antyder, ud på, at alle børn skal tilstræbes at spille lige meget i alle kampe - det har de simpelthen lige meget ret til. Formålet er ikke, at trænerne skal stå med lommeregneren og stopuret fremme for at sikre, at alle spillere får lige mange sekunder på banen, men det nye princip handler om, at trænerne bliver endnu mere opmærksomme på at fordele spilleminutterne bredt ud.

    ”Det er vigtigt at forstå intensionen med tiltaget om lige meget spilletid til alle børn i den enkelte kamp. Dette værdiprincip er en rettesnor og en hjælpende hånd til trænerne. Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor princippet ikke bruges, fx når der er skadede, trætte eller overophedede spillere, og det er altid hensynet til det enkelte barn, der skal veje tungest. Men princippet om Lige Meget Spilletid må aldrig tilsidesættes af træneren for at jagte et resultat. Det er lige netop resultatfodbold-mindsettet, vi skal væk fra i børnefodbolden. Alle børnefodboldkampe er udviklingskampe. Alle spillere har ret til lige meget spilletid uanset deres niveau på kuglen” forklarer Jesper Jacobsen, teamleder for DBU Børnefodbold.

3) Alle børn har ret til, at udvikling sker på deres præmisser

  • Udvikling skal ske på det enkelte barns præmisser, vi voksne skal væk fra et naturligt mindset om, at resultatet af en kamp er det vigtigste. Alle børnefodboldkampe er udviklingskampe, og udviklingen skal ske på barnets præmisser eller sagt med andre ord med mindre voksenstyring.
  • Vi voksne skal huske at se, spørge og lytte til børnene, så udvikling og læring sker gennem leg, samhørighed og medbestemmelse. Det gælder både til træning og til kamp, hvor det er vigtigt, at træneren inddrager børnene, så de selv kan understøtte, tænke og handle. Når børn udforsker spil og aktiviteter sammen, vækker det deres engagement og giver dem følelsen af samhørighed og hjælper dem med at påtage sig en vis grad af ejerskab for spillet og fællesskabet.

4) Alle børn har ret til, at deres forældre ses som ressourcepersoner

  • Forældre skal ses og behandles som ressourcepersoner, da det er med til at sikre et godt børneliv.
  • Forældre er nogle af de vigtigste personer i et barns liv, og når børns behov og rettigheder skal sættes i centrum, er inddragelse af forældre helt essentiel. Forældre skal af de ansvarlige voksne i fodbolden ses som ressourcepersoner. Fodboldbørn har ret til, at der sker en kommunikation og et samspil mellem de voksne i fodboldklubben og børnenes forældre, fordi det er væsentligt i forhold til at kunne varetage børns tarv bedst muligt. Forældre kan vejlede deres børn i forhold til børnenes motivation, evner og udviklingsmuligheder og har kendskab til alle barnets livsarenaer. De skal ses som ressourcepersoner og nøglesamarbejdspartnere.

5) Alle børn har ret til et godt børneliv

  • Selvom børnene er i fodboldklubben, fordi de godt kan lide at spille fodbold, skal vi voksne huske, at fodboldbørn ikke kun er fodboldspillere. De er først og fremmest børn. Det er vigtigt, at vi som voksne ansvarlige ser børnene som individer og ikke kun som fodboldspillere. Det betyder, at vi skal være interesserede i og med fordel kan kende til andre områder af barnets liv, så vi kan sikre, at klublivet bliver en del af et samlet balanceret børneliv.
  • Kend dine spillere
    Som træner skal man altså kende sine spillere også på et menneskeligt plan, så man kan være med til at sikre et godt børneliv. Et godt råd til trænere kan være at lade træningen begynde ved boldpumpen og ved klargøringen af de materialer, som skal med ud på banen. Her kan man som træner lære meget om sine spillere. Her kan der nemlig skabes et rum til den uformelle og hyggelige snak med en eller flere spillere, og man lærer hinanden bedre at kende uden, at det nødvendigvis handler om fodbold. Mange børn er vilde med at fortælle og spørge løs, og som træner kan du selv spørge dem, der ikke af sig selv fortæller fx på vej ud på banerne og tilbage igen.
    Dette element er ikke kun for børnenes skyld. Som træner kan du lære meget af og om dine spillere gennem observation og interaktion. På den måde kan du blive klogere på, hvordan din næste guiding eller udfordring af den enkelte spiller kan gribes an.

6) Alle børn har ret til at være en del af noget større

  • Når man som barn gerne vil ind i fodboldens fællesskab, har man ret til at blive en del af noget større. Man skal registreres og inkluderes i fodboldfællesskabet både fysisk og digitalt, så man bydes godt velkommen i klubben.
  • Det betyder, at I som klub skal sikre, at alle børn inkluderes i fodboldens verden på en rigtig god måde. Først og fremmest kan I arbejde med, hvordan jeres procedure for at tage imod nye børn er. Sikrer I for eksempel, at de og deres forældre får en grundig rundvisning i klubben, så de kender klubhuset, omklædningsrummene og de forskellige baner, I har? For jer er der ingen tvivl om hvilke omklædningsrum, der bruges til hvad, og hvilken bane der er bane 4, men viden herom er måske ikke helt så lige til for nye ansigter i klubben.
  • Derudover er det også vigtigt, at børnene og deres forældre inkluderes i det digitale fællesskab. De skal for det første meldes rigtigt ind i klubben. Derudover skal de have adgang til og introduktion til jeres systemer, som I bruger i hverdagen. Det kunne fx være KampKlar.

Alle disse ting er med til at sikre fodboldbørns ret til at være en del af noget større.


7) Alle børn har ret til at være på dannelsesrejse

  • Alle børn har ret til at være på dannelses- og læringsrejse igennem deres barndom - også når de er til fodbold. Det vil sige, at børn har ret til at erhverve sig livsfærdigheder, hvilket fx sker når de indgår i konflikter. Dette sker fra tid til anden, når de er til fodbold, og her skal vi som voksne ansvarlige i fodbolden hjælpe dem godt på vej. Børn har altså ret til at fodboldmiljøet udover at gøre dem fodboldkyndige også bidrager til at gøre dem livsduelige og give dem selvindsigt. Børn er i gang med deres karakterdannelse og lærer at forstå dem selv som menneske og samtidig forstå andre, også når de er til fodbold. Fodbolden skal være et forpligtende fællesskab med demokratiske værdier og tydelige normer. På den måde sikrer vi, at vi hjælper børnene på deres dannelses- og læringsrejse.

    Fodbold giver nemlig vigtige livsfærdigheder, hvis børnene oplever et miljø, hvor de gennem det at gå til fodbold også trænes i at tale og lytte, trænes i at få venner og bibeholde venner, trænes i at vise initiativ og få lov til at finde på og stille spørgsmål.

Det kan du gøre som træner:

Her er nogle eksempler på, hvordan du kan bidrage til ikke kun at træne børnenes fodboldfærdigheder men også deres livsfærdigheder:

  • Du kan gøre spillerne til aktive bidragsydere. Det gør du ved at få børnenes input og forslag.
  • Du kan give børnene ansvar. Det gør du fx ved at tilskynde til, at klargøring og oprydning før og efter træning er en fælles opgave, eller ved indimellem at lade spillerne selv finde på nye spil eller træningsøvelser og afprøve, om de virker.
  • Du kan vise en ægte interesse for spillerne. Det gør du ved at sikre, at du taler med dem en til en.
  • Du kan tilskynde til engagement og refleksion. Det gør du ved at stille børnene spørgsmål.
  • Du kan fremme kammeratskabet på holdet ved at variere grupperne og parrene og lade spillerne opbygge en relation med så mange forskellige holdkammerater som muligt.

8) Alle børn har ret til selv at vælge

Børn er forskellige. Nogle børn vil kun fodbold, mens andre børn vil andet end kun fodbold. Det skal vi rumme i fodbolden. Ifølge DBU's børnerettigheder har alle børn nemlig ret til selv at vælge. Fodboldbørn har ret til at vælge også at gå til andre fritidsaktiviteter, uden at det påvirker, hvordan de inkluderes i fodbolden af de voksne ansvarlige. Alle fodboldbørn har lige meget ret at være en del af fodboldens fællesskab og komme med til kampe og ekstra træninger, hvis de ønsker det. Voksne i fodboldklubben skal også anerkende, at børnene selv har ret til at vælge hvilken klub eller klubber, de gerne vil spille i. Det er dog vigtigt at understrege, at forældrene er vigtige ressourcepersoner i sådanne valg. Det vigtigste er, at barnet sættes i centrum for klubvalget. Der kan være mange dilemmaer i forhold til valg af klub fx i forhold til kørselsafstande, kammerater, tilstrækkeligt med træningstilbud osv.


9) Alle børn har ret social sikkerhed

Børnene i klubben skal kunne føle sig trygge ved de voksne, der har en tilknytning til klubben. Ingen fodboldbørn må opleve svigt, krænkelser eller overgreb. Det er vigtigt for barnet at vide, hvad der kan accepteres, og det er afgørende, at de ansvarlige voksne, der organiserer børnefodbold, kan og vil skabe trygge miljøer. Det er en grundlæggende børnerettighed, som er en del af DBU’s børnesyn. For at sikre børnenes sikkerhed opfordres alle fodboldklubber med børnefodbold til at lave en børnepolitik. Sådan en kan blandt andet rumme en omklædningsrumspolitik, en politik vedrørende brug af mobiler og sociale medier.


10) Alle børn har ret til børneopdragelse

Mange vil nok mene, at opdragelse er forældrenes ansvar, og fodboldlæringen er fodboldtrænernes ansvar. Men DBU's nye børnerettigheder siger, at alle børn har ret til børneopdragelse - også i den tid de bruger i fodboldklubben.
Denne nedskrevne børnerettighed betyder, at de ansvarlige voksne i fodbolden skal vise sig som venlige ledere, som laver et rum med tydelige normer, struktur og kommunikation, og derigennem påtager de voksne i fodboldklubben sig et opdragelsesansvar. I den tid børnene bruger i fodboldklubben, er det de voksne i klubben, der er børnenes primære voksne, og derfor skal fx trænere også turde at være tydelige om sine egne grænser og bryde ind og sige fra, når noget opleves som forkert opførsel fra barnet. Som træner er du rollemodel for, hvordan I taler til hinanden på holdet. Du kan være medudvikler af børnenes livsfærdigheder og styrke deres opdragelse ved at tilskynde til respekt, sportsånd, kammeratskab, teamwork og god trænings- og kampetik. Det er vigtigt, at børnene kender til reglerne i klubben og på fodboldbanerne, og når de overskrides, er det vigtigt, at de voksne gør opmærksom på dette på en ordentlig og respektfuld måde, så børnene kan lære af det.


11) Alle børn har ret til, at der bliver ført periodiske tilsyn med deres trænings- og kampmiljøer

For at sikre at alle børn får positive oplevelser hver gang de spiller fodbold, er det vigtigt, at der bliver ført periodiske tilsyn med børnenes trænings- og kampmiljøer. Det har børnene faktisk ret til ifølge DBU's børnerettigheder.
Som klub skal I for at være tro mod DBU's børnestrategi derfor engagere en ansvarlig person, som har føling med, hvordan fodboldmiljøet både til træning og kamp udvikler sig eller ikke udvikler sig for børnene i klubben.
Det kan fx være en børneudviklingstræner, der sikrer et godt læringsmiljø for børnene ved at træne børnetrænerne, så de kan give alle børn nogle endnu bedre fodboldoplevelser. En børneudviklingstræner er klubbens garant for, at klubbens børnetrænere klædes på fodboldfagligt og pædagogisk til at kunne varetage den daglige børnefodboldtræning. En børneudviklingstræner har til opgave at understøtte alle klubbens børnetrænere fagligt på banen og hjælpe med at skabe en forældrekultur, hvor forældre er oplyste og oplever sig mødt positivt.


12) Alle børn har ret til at DBU's 10 børneløfter overholdes

DBU's 10 børneløfter sætter hovedsageligt fokus på pædagogikken i fodboldklubben. De tre første løfter er værdiløfter, mens de syv sidste løfter er midler til at understøtte de tre værdiløfter.

DBU's Børneløfter

DBU's børneløfter består af 3 værdiløfter samt 7 løfter der er midler til at understøtte de tre værdiløfter.

Værdiløfter

Vær børnefokuseret betyder
At jeg altid har den bedste interesse for børnene og lytter til dem. Jeg ved hvorfor, jeg gør, som jeg gør, og jeg ved, hvad der skal til for at inspirere børn. Jeg ved, at børnefodbold handler om børnenes udvikling og lyst, og hvad de har brug for, og ikke handler om de voksne. Jeg tror på, at alle fodboldbørn gerne vil lykkes. Når de ikke kan eller gør, hvad jeg forventer, er det fordi de ikke har lært det endnu. Nogen børn mere end andre oplever en følelse af utilstrækkelighed, når noget er svært. Jeg vil møde alle fodboldbørn med tydelige og anerkendende forventninger og sikre, at de hver især udfordres tilpas i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.

Vær holistisk betyder
At jeg først og fremmest vil understøtte og hjælpe børn med at udvikle sig ikke bare som fodboldspiller, men som hele mennesker. Jeg ved at børn også har psykologiske og sociale behov og som skal vægtes højere end hurtig udvikling til en dygtig fodboldspiller. Herved skaber jeg et miljø for udvikling og et fundament for lysten til livslang deltagelse i idrætten.

Vær inkluderende betyder
At jeg tager højde for, at børn har forskellige motivationer og forudsætninger. Jeg ved, at det, at være børnetræner er langt fra ”one-size-fit-all”. Jeg vil lære de børn jeg træner at kende hver især, så jeg bedst muligt kan coache eller hjælpe barnet. Jeg vil stimulere barnets glæde ved, at det gradvist lærer at kunne mere og mere og gennem inspiration give dem lyst til at prøve nyt. Jeg spørger, afprøver nye ideer i samarbejde med spillerne, giver feedback og inddrager dem på denne måde. I vores træningsmiljø findes der ikke fejl, men masser af forsøg, der giver motivation til refleksion og fortsat udvikling.

Løfter der er midler til at understøtte de tre værdiløfter

Gør det sjovt og trygt betyder
At jeg ved at leg spiller en central rolle for børns nysgerrighed og lyst til at prøve og lære nyt. Jeg vil fokusere på legen, fordi det er børnenes nærmeste udviklingszone. Som træner ved jeg, at tegnene på, at de ikke er i zonen, er kedsomhed eller stress. Jeg vil møde alle spillere med anerkendelse og skabe et miljø, hvor enhver oplever, at kunne noget og at høre hjemme. Det vil jeg gøre ved at anerkende dem både som person og som spiller, og samtidig lære børnene at anerkende hinanden. På denne måde skaber vi sammen et rummeligt miljø med plads til hinandens forskelligheder. Med denne pædagogik får alle børnene adgang til trivsel som er forudsætningen for udvikling, og som stimulerer lysten til at være med. Jeg ved, at når jeg møder børn med anerkendelse, så er jeg med til at opbygge og styrke deres selvværd og selvtillid, som er nøglen til at gøre det at spille fodbold sjovt, trygt og meningsfyldt.

Prioriterer kærligheden til fodbold over læring af fodbold betyder
At jeg ved at en meget lille andel af børnene bliver elitespiller, men at alle børn, der oplever glæde ved at spille fodbold i barndommen, har potentialet til at blive sunde aktive unge og voksne, der fortsat har lyst til at spille fodbold. At skabe den fantastiske arv er en del af mit job.

Hav fokus på de grundlæggende færdigheder betyder
At jeg ikke skal gå for meget op i de specifikke fodboldmæssige færdigheder. Det betyder, at jeg ved, at børn har brug for ført at opøve de fundamentale motoriske færdigheder og ligeledes, at de har behov for at lære det grundlæggende om boldbasis og hvordan man spiller holdboldspil, for at blive glimrende boldspillere. Dette vil jeg gøre med brug af fælles børnetrænings-principper, så børn gives de bedste betingelser for konstruktive oplevelser og for at udvikle sig.

Engagere forældre med anerkendelse betyder
At jeg ved, at forældre ikke er fjenden, men den største ressource, jeg råder over. Jeg ved, at forældre vil det bedste for deres børn, og det samme vil jeg som deres træner. Forældresamspil er nøgleordet og jeg ønsker, at forældre fortæller de gode historier om os. Fortælle at fodbold ikke handler om at få deres barn på et førstehold, men om at komme med i fællesskabet. Jeg vil aldrig vide, hvad forældre kan tilbyde eller er optaget af, hvis jeg ikke taler med dem.

Planlæg træning med progression betyder
At jeg tager børnespillerne med på en læringsrejse. Jeg ved, at alle børn har ret til udvikling og jeg har viden om, at børn udvikler sig i individuelle tempi. Det betyder, at jeg skal sikre, at alle børn bliver mødt med udfordringer i deres nærmeste udviklingszone (nuzo), så de synes, det er sjovt, spændende og meningsfuldt at spille fodbold. For at jeg kan afvikle en træning, hvor alle børn kan udvikle sig, kræver det, at jeg kan differentiere spil og øvelser, og at jeg kan praktisere det.

Brug forskellige metoder til at opnå læring betyder
At jeg ved at børn har præference for forskellige læringsstile og at børns udvikling sker i ryk individuelt og er en kompleks proces, som jeg ikke vil fremskynde for at opnå hurtigere resultater. Forskellige coaching- og træningsstrategier kan tjene børnene på deres forskellige udviklingsstadier, og hjælpe mig med at skabe positive oplevelser, der er med til at gøre børn sunde og glade.

Brug konkurrence på en udviklende måde betyder
At jeg ved, at mit primære fokus er på legen og ikke på resultater og præstation. For jeg ved, at legen er grundstenen i børns udvikling og læring. Når jeg indimellem gør brug af konkurrence til fodbold, er graden og atmosfæren omkring konkurrencebrugen med afsæt i mit kendskab til børnegruppen og børnenes udviklingsstadium og hensyntagen til deres behov. Jeg ved, at konkurrence kan være en fantastisk motivation og give sjove oplevelser, men kun, når jeg anvender konkurrencemidlet med udvikling og glæde for øje, og på en måde, hvor spilleren kan lære at håndtere sine mentale og følelsesmæssige færdigheder i konkurrencesituationer. Jeg ved også, at når jeg anvender konkurrencemidlet med et resultat- og præstationsfokus, så skræmmer det nogle typer af børn væk. Og min opgave er at bevare alle spilleres lyst til fodbold.