B82 Virum

B82 Børneklub

Så vil jeg gerne sige velkommen til en ny sæsonstart

Lagt op den 09-08-2020 19:23

Vi starter officielt sæsonen i morgen og det gælder ALLE hold på de træningstider som holdene nu engang har. Det bliver varmt, så HUSK jeres egen fyldte drikkedunk hjemme fra. Lige netop egen drikkedunk skal vi ALTID huske til både træning og kampe. Der bliver ikke noget med fælles drikkedunke fremover.

Sæsonstarten bliver ikke uden coronaregler, indtil videre skal vi fortsætte på den måde vi sluttede lige inden ferien, håndvask, afstand og alle de almindelige regler som vi nu har i samfundet. Indtil videre er klubhuset ligeledes lukket i forbindelse med træninger og kampe, der vil dog være adgang til toilet. Hvis vi åbner fuldt hver dag, kræver det daglig rengøring og det er der pt ikke ressourcer til.


Det ser ud til at de planlagte stævner hos først og fremmest DBU bliver afholdt som det ser ud lige nu, så herfra en MEGET stor opfordring til at melde sig til de kampe og stævner som vises i kampklar. Der er med til at udvikle spillere for trænerne kan i kampene for alvor se, hvor de skal sætte ind i den daglige træning.


Til sidst kort om mig selv. På vores udsatte generalforsamling blev jeg valgt til at afløse Adam som formand. For nye i klubben, så har jeg gennem de sidste 10-11 år haft en eller anden form for tilknytning til B82. Jeg har gennem alle årene været i alle krogene i klubben, også tidligere formand. Nu er jeg tilbage igen, jeg tror jeg har nogle ideer til at udvikle os mere som klub, men det vil I høre nærmere om i fremtiden. HUSK at følge med på b82.dk !!!


Tusind tak til Adam Beresowsky for indsatsen de sidste år, det har været en kæmpe fornøjelse at have dig med indover som formand.


Rigtig god sæson, vi ses på sidelinjen.

Bedste fodboldhilsner Michael Søndergaard Jensen